Den søde ulv

Jeg sad her til aften, og så andet afsnit af Alene i vildmarken – kampen for overlevelse, og et eller andet sted forekom det mig lidt underligt, at de var så bange for de ulve, som er i området.

Og hvorfor synes jeg nu det er så underligt, det er jo vante vildmarksfolk som ved hvad de gør, og taler om.

Mjo, det er fordi at eksperterne her i Danmark siger, at ulve ikke er farlige for mennesker.

Nå, min konklusion må jo så være at,- Ulve så ikke er farlige for lige nettop danskere, men til gengæld skal alle andre frygte dem. Om det så kun gælder for 7ende generations danskere, eller det også gælder for folk, som har opnået dansk statsborgerskab, det er jeg ikke i stand til at gennemskue. Men der er nok nogle andre eksperter, som vil udrede det problem med tiden. Når journalisterne ellers finder ud af, at det nok var et relevant spørgsmål at stille.