Journalister interviewer journalister

I sin tid så jeg et interview hvor, jeg tror det var, Mette Fugl der sagde, at det var dårlig journalistik, når journalister interviewer andre journalister.

Her til aften var TV-Avisen på DR1 kl 18.30, stort set et stort interview af andre journalister, godt nok laver de det trick at det er journalister fra andre medier. Men det ændre ikke ved at det er journalister.

En journalists opgave er at referere, ikke at skabe historien. Men når en journalist interviewes så udtaler journalisten sig som “expert” på/om et område/emne, hvor den eneste “expertise” er, at det er det område de til dagligt skriver om. Godt nok har de en viden om området, men når de interviewes så kommer de med en analyse og et resultat om området/emnet. De er ikke længere upartiske og blot refererende af begivenhederne. De er nu omdrejningspunktet i historien, og det er ikke journalistens opgave.

Vel beset kunne den journalist der interviewer, jo lige så godt selv sige de ting som den anden journalist siger, den anden journalist er ikke mere “expert” end den som interviewer. Det fremstår lidt som om, at hvis man ikke har en “rigtig – expert” så bliver man nød til at interviewe en anden journalist, med mindre man selvfølgeligt begynder at omtale sig selv i tredie person, som en der udtaler sig om området/emnet. Men det vil nok ikke lyde så smart, så istedet prøver man at kamuflere manglen på “expert” med en anden journalist.

Det undrer mig lidt at presse etisk nævn ikke kommer med en påtale af denne opsætning,- journalist interviewer anden journalist.

Jeg tror at det på sigt vil medføre en mistillid til pressen, det er vigtigt at pressen blot referere og ikke skaber historien.

Her er lidt mere til eftertanke, som også omhandler journalisters så kaldte ekspertise,- klik her for link.