Den søde ulv

Jeg sad her til aften, og så andet afsnit af Alene i vildmarken – kampen for overlevelse, og et eller andet sted forekom det mig lidt underligt, at de var så bange for de ulve, som er i området.

Og hvorfor synes jeg nu det er så underligt, det er jo vante vildmarksfolk som ved hvad de gør, og taler om.

Mjo, det er fordi at eksperterne her i Danmark siger, at ulve ikke er farlige for mennesker.

Nå, min konklusion må jo så være at,- Ulve så ikke er farlige for lige nettop danskere, men til gengæld skal alle andre frygte dem. Om det så kun gælder for 7ende generations danskere, eller det også gælder for folk, som har opnået dansk statsborgerskab, det er jeg ikke i stand til at gennemskue. Men der er nok nogle andre eksperter, som vil udrede det problem med tiden. Når journalisterne ellers finder ud af, at det nok var et relevant spørgsmål at stille.

Journalister interviewer journalister

I sin tid så jeg et interview hvor, jeg tror det var, Mette Fugl der sagde, at det var dårlig journalistik, når journalister interviewer andre journalister.

Her til aften var TV-Avisen på DR1 kl 18.30, stort set et stort interview af andre journalister, godt nok laver de det trick at det er journalister fra andre medier. Men det ændre ikke ved at det er journalister.

En journalists opgave er at referere, ikke at skabe historien. Men når en journalist interviewes så udtaler journalisten sig som “expert” på/om et område/emne, hvor den eneste “expertise” er, at det er det område de til dagligt skriver om. Godt nok har de en viden om området, men når de interviewes så kommer de med en analyse og et resultat om området/emnet. De er ikke længere upartiske og blot refererende af begivenhederne. De er nu omdrejningspunktet i historien, og det er ikke journalistens opgave.

Vel beset kunne den journalist der interviewer, jo lige så godt selv sige de ting som den anden journalist siger, den anden journalist er ikke mere “expert” end den som interviewer. Det fremstår lidt som om, at hvis man ikke har en “rigtig – expert” så bliver man nød til at interviewe en anden journalist, med mindre man selvfølgeligt begynder at omtale sig selv i tredie person, som en der udtaler sig om området/emnet. Men det vil nok ikke lyde så smart, så istedet prøver man at kamuflere manglen på “expert” med en anden journalist.

Det undrer mig lidt at presse etisk nævn ikke kommer med en påtale af denne opsætning,- journalist interviewer anden journalist.

Jeg tror at det på sigt vil medføre en mistillid til pressen, det er vigtigt at pressen blot referere og ikke skaber historien.

Her er lidt mere til eftertanke, som også omhandler journalisters så kaldte ekspertise,- klik her for link.

Grænsekontrol…

Besynderligt som der jamres over, at det nu er meget svært at komme frem og tilbage mellem Danmark og Sverige, fordi svenskerne har oprette grænsekontrol. Samtidigt opretter vi så også kontrol mod Tyskland, og det jamres der så over dernede.

Det undrer mig at man ikke går sammen de nordiske lande, og laver en fælles grænsekontrol nede ved den dansk – tyske grænse. Der skulle så stå danske, norske, finske og svenske betjente, og så kunne de eventuelle flygtninge der måtte komme, stille sig i den kø hvor de nu ønsker at søge asyl. På den måde havner de ikke alle i Danmark.

Så var problemet løst med kontrollen mellem dk og se, og de andre nordiske lande, de ville ikke længere være nødvendige. For den eneste grund til at Sverige har oprettet kontrol, er fordi vi hidtil bare har ladet folk strømme igennem landet.

Men hvad så med Tysklandsgrænsen?

Jo, men da det synes at være Tyskland som er skyld i den store flygtningestrøm til eu, så er der kun en ting at sige,- man får som man åbner grænserne.